tirsdag den 28. oktober 2014

Hverdag og sweet sixteen!

Hej alle, siden sidst har det egentlig stået mest på hverdag. Ganske almindelig rigtig god hverdag. Jeg har haft mit sidste cross country løb, og min sidste træning. Det var utrolig trist, da løbetræning hver dag og holdet har fyldt så meget af mine første måneder her. Det er virkelig en oplevelse jeg aldrig nogensinde vil komme til at glemme. Som i nok har set i filmene, så er der rigtig meget prestige i at være på et sportshold. Man køber en "Letter Jacket" som det hedder, hvor det er meningen at man sætter alle sine medaljer på og andre ting man får i løbet af ens High School tid. Når man har deltaget i Varsity et bestemt antal gange i en sportsgren får man et "Letter" som man kan sætte på sin jakke, og så sætter man så alle ens små "letters" på hver gang man får et nyt. Så i dag blev der uddelt Letters til cross country holdet, og jeg blev meget overrasket da min træner tildelte mig et.

Mit Letter
Varsity 2014 - Maria Ryan, Sophie Bolich (Kvalificeret til statsmesterskaberne i en tid på 19:04 for 5 km.), Coach Grosserousch, Brooke Koehn (Kvalificeret til statsmesterskaberne i en tid på 19:30 for 5 km.), Abby Payne, Karly Knaus, jeg, Coach Smith, Olivia Jankowski og Coach Henrikson. 
Olivia og jeg 
Mine fem piger, Olivia, Lizzy, Danielle, Erin, Hannah og jeg iført alt for meget tøj. 


I går - eller i mandags - fyldte jeg 16 år gammel og det var en helt fantastisk dag. Jeg havde haft meget ambivalente følelser omkring denne dag, nu når jeg skulle fejre den uden mine danske familie og venner. Men jeg havde en helt fantastisk dag. Da jeg vågnede var det ikke med fødselsdagssang og gaver, men jeg stod bare egentligt op. Min værtsmor er træner for svømmeholdet og de har træning hver dag klokken 6:00, så hun tog afsted længe før jeg vågnede. Min værtsfar havde lavet amerikanske pandekager til mig, jeg fik da jeg kom ned for at spise morgenmad, også tog jeg ellers i skole. Da jeg kom ind på skolen og gik over til mit Locker, havde min to rigtig gode veninder hængt gaver der på. Min veninde Carolina fra Chile havde givet mig en skotøjsæske med en masse dejlige ting i, og min veninde Mathilde fra Norge havde skrevet mig et brev på dansk. I løbet af dagen fik jeg utrolig utrolig mange lykønskninger, og jeg havde som sagt bare en rigtig rigtig god dag. Da jeg kom hjem troede jeg egentlig at vi bare ville tage ud og spise, og åbne gaver og så videre. Men pludselig kommer min kontakperson og hendes datter, som jeg er rigtig gode veninder med ind ad døren, og lige pludselig kommer mine fem bedste amerikanske veninder løbende ind af døren, og jeg blev så overrasket. Vi havde det så hyggeligt og vi fik lækker aftensmad, og jeg fik åbnet mine gaver. Fra min værtsfamilie fik jeg den blødeste dejligste badekåbe og en Wisconsin Badgers t-shirt, hvilket er lige hvad jeg havde brug for. Jeg fik en søster halskæde af min værtssøster, og noget tøj fra min kontaktperson. Mine fem dejlige veninder havde lavet et fotoalbum til mig, som allerede var halvt fyldt op med alle de billeder vi har sammen indtil nu. De havde alle fem skrevet breve til mig og det var utroligt rørende. Min værtsfamilie havde skaffet danske flag og servietter, og alt var lige som det skulle være. Lige pludselig mens jeg sidder og er ved at spise min is hører jeg en masse larm, og mine fem aller bedste drengevenner kommer gående ind af døren, og hold nu op hvor blev jeg overrasket. Det var det bedste overraskelse jeg kunne få. Efter aftensmaden tog vi over på skolen for at se korets efterårs koncert hvor mange af vores venner var med i, og derefter tog vi hjem til en af mine veninder, for at holde en filmaften. The Sophomore's havde en test tirsdag morgen, så jeg skulle først i skole klokken 9:35, og derfor fik jeg lov til at sove ind. Jeg havde en helt fantastisk dag med alle mine amerikanske mennekser, men det der fuldendte den var mine gaver og hilsner fra dem derhjemme i Danmark. Jeg fik ugeblade og slik fra min familie derhjemme i Danmark og det bragte virkelig et smil på mine læber. Derudover havde min bedste veninde fremstillet en film til mig, med en masse utrolig grimme billeder, men det var rigtig dejligt at se.

Mine venner overraskede mig på min fødselsdag!! Fra venstre Lizzy, Danielle, Hannah, Olivia, Erin, jeg, Ryan, Zack, Jordan, Mitchell og Ethan. 
Under aftnesmaden



Denne uge er en kort uge, hvor jeg har fri torsdag og fredag fordi det er ligesom deres mini efterårsferie, og der er noget kursus for lærerne de to dage. Savnet til Danmark bliver større og større hver dag, men jeg har det rigtig godt.

Mange kram fra Emilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar