onsdag den 13. august 2014

Afrejse og ankomst til landing camp


Onsdag morgen klokken 04:00 stod jeg i lufthavnen med min familie klar til at tage afsted. Vi var rigtig mange udvekslingsstudenter (37) og mange af dem kendte jeg i forvejen. Vi var først på et fly mod Frankfurt som tog 1 1/2 time. 
Mikkel, jeg og Oline i det første fly. 

Frederikke, Ivalu og Oline slår lejr i Frankfurt.

Efter vi havde ventet i Frankfurt en time, og Silje og jeg havde spist pomfritter til morgenmad steg vi på flyet videre mod Chicago. Det var en 9 timers lang flyvetur i et fly fyldt med andre udvekslingsstudenter, og vi blev tit forvekslet med de tyske AFS'ere. 
Efter en faktisk meget behagelig flyvetur ankom vi til Chicago, hvor vejret var meget lummert sammenlignet med det vejr vi har i Danmark nu her. Vi skulle igennem immigration og tolden, hvor alle vores papier og andre tilladelser skulle godkendes flere gange...
Herefter blev vi mødt af en masse frivillige AFS'ere der hjalp os hen til vores bus videre. Vi ventede en time på vores bus, som kørte os 10 minutter hen til det nærliggende hotel. Her var der snacks og film og gratis wifi (:p) til manges glæde. 


Min AFS hættetrøje og nok det vigtigste vi medbragte nemlig vores ID, der hjalp de frivillige med at finde ud af hvor vi skulle hen. 

Ivalu, jeg og Johanne på hotellet. 

Efter en times ventetid på hotellet i Chicago, fyldtes der en bus med overtrætte udvekslingsstudenter mod Manitowoc, Wisconsin. Her overnatter vi på et College 3 timer fra Chicago indtil imorgen, hvor vores værtsfamilie henter os klokken 16. 

Dansk flag udenfor Chicago Airport. 

Busturen indtil det College vi skal overnatte har været super hyggelig, hvor jeg har rejst sammen med tre andre danskere. Jeg har også mødt to tyskere jeg skal gå på skole med. Jeg ligger nu i sengen på mit eget College Room, og for 24 timer siden stod jeg ude i lufthavnen, så det er på tiden at skulle få noget søvn.
Imorgen skal vi have nogle forskellige lessons også henter vores værtsfamilie os.

Kram

Milwaukee court house 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar